Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svage, blege Lysplet, der viste, hvor Vinduet var.
Saa kom den et Sekund til Syne i Døraabningen,
og Døren faldt i med et Drøn. Madame Levaille
foer ud, som om Larmen havde vækket hende op
af et langt Mareridt.
»Suzanne!« raabte hun paa Dørtrinnet.
Hun hørte en Sten rulle længe ned ad Klippe-
skrænten over den sandede Strand. Forsigtigt
traadte hun frem, med den ene Haand støttet mod
Husets Mur, og spejdede ned i den øde Bugts tætte
Mørke. En Gang til raabte hun:
»Suzanne! Du slaar dig ihjæl dernede!«
Stenen havde gjort sit sidste Hop i Mørket, og
hun hørte intet nu. En pludselig Tanke var nær
ved at kvæle hende, og hun kaldte ikke mere. Hun
vendte Ryggen til Afgrundens sorte Tavshed og
gav sig til at gaa op ad Stien ad Ploumar til. Hun
traskede af Sted med en mørk Bestemthed, som om
hun havde begivet sig ud paa en fortvivlet Vandring,
der maaske vilde vare til hendes Livs Ende. En
vred, regelmæssig Larm af Bølger, der rullede over
Rev, fulgte hende langt ind i Landet mellem de
høje Hække, der skyggede over Markernes triste
Ensomhed.
Suzanne var løbet ud, var lige udenfor Døren
drejet brat til venstre og krøbet sammen bagved
en stor Sten paa Randen af Skrænten. En løsreven
Sten trillede raslende og hoppende ned. Da Ma-
dame Levaille kaldte, kunde Suzanne ved at strække
Haanden ud have rørt ved sin Moders Kjole, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
