Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Floden kom sagte krybende og udstrakte lange,
utaalmodige Arme — underlige smaa Strømme, der
løb ind mod Land langs Sandets Furer. I Mørket
voksede Pytterne med hemmelighedsfuld Hast, me-
dens det store Hav, endnu langt borte, tordnede i
regelmæssig Rytme langs Synskredsens utydelige
Linie.
Suzanne vadede nogle Alen tilbage uden at
kunne slippe bort fra Vandet, der mumlede sagte
rundt omkring og pludselig med en spodsk Gurglen
var lige ved at tage Fodfæstet fra hende.
Hendes Hjærte hamrede af Frygt. Dette Sted
var for stort og for øde til at dø paa. I Morgen
kunde de gøre med hende, hvad de vilde. Men
førend hun døde, maatte hun sige dem — sige de
sortklædte Herrer, at der er Ting, som ingen Kvinde
kan udholde. Hun maatte forklare, hvordan det
var gaaet til . . . . Hun vadede gennem en Pyt og
blev vaad til midt op paa Livet, men hun var altfor
optaget til at bryde sig derom . . . . Hun maatte
forklare.
»Han kom paa samme Maade som altid og
sagde, netop saadan: ,Tror du, jeg har i Sinde at
efterlade Ejendommen til de Mennesker fra Morbihan,
som jeg slet ikke kender? Tror du? Vi faar se!
Kom her, du usalige Skabning!* Og han strakte
Armene ud. Og saa, messieurs, sagde jeg: ,Ved
den levende Gud — aldrig!* Men han gik frem
imod mig med aabne Hænder og sagde: ,Der lever
ingen Gud, som kan standse mig! Forstaar du,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
