Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig ind. Man kunde ikke have fundet to Væsener,
der var mere uskikkede til en saadan Kamp. Sam-
fundet havde, ikke af Følsomhed men paa Grund
af sine mærkelige Fornødenheder, taget sig af disse
to Mænd og forbudt dem al uafhængig Tænken, alt
Initiativ, al Afvigen fra Rutinen; forbudt det under
Dødsstraf. De kunde kun leve paa Betingelse af
at være Maskiner. Og nu da de var slupne løs fra
den hyggende Omhu af Mænd med Penne bag Øret
eller Mænd med Guldtresser paa Ærmerne, var de
ligesom disse Livsfanger, der, naar de efter mange
Aars Forløb bliver satte i Frihed, ikke véd, hvad
de skal bruge deres Frihed til. De vidste ikke,
hvad de skulde bruge deres Ævner til, thi af Man-
gel paa Øvelse var begge ude af Stand til at tænke
selvstændigt.
Da to Maaneder var omme, plejede Kayerts
ofte at sige:
»Hvis det ikke var for min Melies Skyld, sad
jeg ikke her.«
Melie var hans Datter. Han havde opgivet
sin Stilling i Telegrafvæsenet, skønt han i sytten
Aar havde været fuldstændig tilfreds med den, for
at tjene en Medgift til sin lille Pige. Hans Hustru
var død, og Barnet blev opdraget hos hans Søstre.
Han savnede Gaderne, Stenbroen, Kaféerne,
sine mangeaarige Venner, alle de Ting, han havde
været vant til at se Dag efter Dag, alle de Tanker,
der vaktes af de velkendte Ting en lille Em-
bedsmands nemme, ensformige og beroligende Tan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
