Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Overordnet, men hans Mening var alvorlig.
Den Tanke, at han maaske skulde komme til at
begrave Carlier og blive alene tilbage, gav ham en
indvortes Gysen. Han følte pludselig, at denne
Carlier var ham dyrebarere her midt i Afrika, end
en Broder kunde være noget andet Sted.
Carlier gik ind paa Situationen, hilste militært
og svarede i en munter Tone:
»Chefens Ordrer skal blive fulgte!«
Saa brast han i Latter, slog Kayerts paa Skul-
deren og raabte:
»Vi faar et mageligt Liv her! Bare sidde stille
og indsamle det Elfenben, som Vildmændene bringer
os. Dette Land har, naar alt kommer til alt, sine
gode Sideri«
Begge lo højt, mens Carlier tænkte: Stakkels
Kayerts, han er saa tyk, og det er ikke sundt.
Det vilde være frygteligt, hvis jeg skulde begrave
ham her. Han er en Mand, jeg har Agtelse for. . . .
Endnu førend de naaede Verandaen paa deres
Hus, kaldte de hinanden »kære Ven«.
Den første Dag var de meget virksomme, vim-
sede om med Hamre og Søm og rødt Kaliko for
at hænge Gardiner op og gøre deres Hus hyggeligt
og smukt.
De besluttede at slaa sig hyggeligt til Ro og
begynde deres nye Liv. En umulig Opgave for
dem. At behandle selv rent materielle Problemer
med Virkning udkræver større Klarhed i Sindet og
mere ophøjet Mod, end Folk i Almindelighed bilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
