Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mange Dage i Rad maatte de to Handelens og
Fremskridtets Pionerer stirre ud over deres tomme
Gaardsplads i de lodrette Solstraalers dirrende Skær.
Under den høje Bred flød den tavse Flod funklende
og jævnt. Paa Sandbankerne midt i Strømmen
solede Flodheste og Krokodiller sig Side om Side.
Og udstrækkende sig i alle Retninger rundt om Han-
delsstationens ubetydelige Stykke ryddet Grund laa
uhyre Skove, som skjulte skæbnesvangre Forviklin-
ger af fantastisk Liv i deres stumme Storheds vel-
talende Tavshed.
De to Mænd forstod ikke noget og brød sig
ikke om noget undtagen at faa Dagene til at gaa
indtil Damperens Tilbagekomst. Deres Forgænger
havde efterladt nogle pjaltede Bøger. De gav sig
i Lag med disse Rester af Romaner, og da de aldrig
før havde læst noget af den Slags, blev de over-
raskede og morede sig. Saa opstod der i de lange
Dage uendelige og taabelige Diskussioner om In-
triger og Personer. Midt inde i Afrika gjorde de
Bekendtskab med Richelieu og d’Artagnan, med
Falkøje, med Fa’er Goriot og med mange andre
Mennesker. Alle disse indbildte Personer blev
Æmner for Passiar, som om de havde været levende
Venner. De drøftede deres Dyder, mistænkeliggjorde
deres Bevæggrunde, rev ned paa deres Bedrifter,
forargedes over deres Falskhed eller betvivlede deres
Mod. Forbryderhistorierne fyldte dem med Harme,
medens rørende eller pathetiske Steder greb dem
dybt. Carlier rømmede sig og sagde med Kriger-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>