Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
røst: »Sikke noget Sludder!« Kayerts med de
runde Øjne fulde af Taarer og de tykke Kinder
dirrende gned sig paa sin skaldede Isse og erklæ-
rede: »Det er en storartet Bog, denne her. Jeg
havde ikke tænkt mig, at der var saa begavede
Mennesker i Verden.«
De fandt ogsaa nogle gamle Numre af en Avis
hjemmefra. Dette Organ drøftede i en blomstrende
Stil, hvad det behagede at kalde »Vor Kolonial-
Udvidelse«. Det talte en hel Del om Civilisationens
Rettigheder og Pligter, om Civilisationsarbejdets
Hellighed, og lovpriste de Mænds Fortjenester, som
drog ud for at bringe Lys og Tro og Handel til
Jordens mørke Egne.
Carlier og Kayerts læste, undrede sig og be-
gyndte at faa højere Tanker om sig selv. En Aften
sagde Carlier, idet han slog ud med Haanden:
»Om hundrede Aar ligger her maaske en By.
Kajer og Pakhuse og Kaserner og — og — Billard-
saloner. Civilisation, Kammerat, og Dyd — og alt
det. Og saa vil Folk læse, at to flinke Fyre, Kayerts
og Carlier, var de første civiliserede Mennesker,
som boede paa dette Sted!«
Kayerts nikkede.
»Ja, det er en Trøst at tænke sig.«
Det lod til, at de havde glemt deres afdøde
P’orgænger. Men en Morgen tidlig gik Carlier ud
og plantede Korset fastere i Jorden.
»Det fik mig til at skele, hver Gang jeg gik
den Vej,« forklarede han Kayerts ved Morgenkaffen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
