Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den hvide Fremmede kun havde ladt, som om han
døde. og havde ladet sig begrave i en eller anden
mystisk Hensigt, som det ingen Nytte var til at
spekulere over. Det var maaske hans Maade at
vende hjem til sit eget Land paa?
Hvordan det nu end forholdt sig, saa var disse
hans Brødre, og Gobila overførte sin meningsløse
Hengivenhed paa dem. De gengældte den paa en
vis Maade. Carlier daskede ham paa Skulderen og
strøg Tændstikker i Massevis for at more ham.
Kayerts var altid rede til at lade ham snuse til
Salmiakspiritusen. Kort sagt, de opførte sig akkurat
som een anden hvide Mand, der havde skjult sig i
et Hul i Jorden. Gobila betragtede dem opmærk-
somt. Maaske de var det samme Væsen som den
anden — eller en af dem var det. Han kunde ikke
komme paa det rene dermed — ikke opklare dette
Mysterium; men han var og blev altid meget ven-
skabelig.
Som Følge af dette Venskab kom Kvinderne
fra Gobilas Landsby hver Morgen vandrende i
Gaasegang gennem det høje Græs og bragte Fjer-
kræ, søde Kartofler, Palmevin, og undertiden en
Ged til Stationen. Selskabet forsyner aldrig Sta-
tionerne fuldt ud med Levnedsmidler, og Agenterne
behøvede disse Bidrag fra Egnen for at kunne leve.
Ved Gobilas Velvillie fik de dem og levede godt.
Af og til fik en af dem et Feberanfald, og den
anden plejede ham med kærlig Opofrelse. De lagde
for Resten ikke stor Vægt derpaa. Men det svæk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
