Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Loanda og har mere Elfenben, end de kan
bære hjem. Skal jeg købe det? Jeg véd, hvor
deres Lejr er.«
»Ja vist saa,« svarede Kayerts. »Hvad er de
Handelsmænd for Folk?«
»Onde Mennesker,« sagde Makola ligegyldigt.
»De slaas med andre Folk og fanger Kvinder og
Børn. De er onde Mennesker og har Geværer.
Der er stor Uro i Landet. Ønsker De Elfenben?«
»Ja,« svarede Kayerts.
Makola tav en Stund; saa saa han sig om og
mumlede:
»Vore Arbejdere duer slet ikke til noget. Sta-
tionen er i meget daarlig Tilstand. Direktøren bli-
ver gnaven. Det var bedst at skaffe sig et smukt
Parti Elfenben; saa siger han ikke noget.«
»Jeg kan ikke gøre ved det; Folkene vil ikke
arbejde,« sagde Kayerts. »Hvornaar kan du skaffe
det Elfenben?«
»Meget snart,« svarede Makola. »Maaske i Nat.
Lad De mig om det og hold Dem inden Døre.
Jeg tror, De gør bedst i at give vore Folk nogen
Palmevin, for at De kan holde Fest i Aften. Naar
de morer sig, arbejder de bedre i Morgen. Der er
en hel Del Palmevin, som er bleven lidt sur.«
Kayerts sagde ja, og Makola bar egenhændigt
de store Kalabasser hen til sin Hyttes Dør. Der
stod de til om Aftenen, og Fru Makola kiggede
ned i hver enkelt af dem. Ved Solnedgang fik
Mændene dem. Da Kayerts og Carlier gik til Ro,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
