Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flammede et stort Glædesbaal udenfor Folkenes
Hytter. De kunde høre dem raabe og slaa paa
Tromme. Nogle Mænd fra Gobilas Landsby havde
sluttet sig til Stationens Folk, og Festen forløb
overmaade vellykket.
Midt om Natten vaagnede Carlier pludselig og
hørte en Mand raabe højt; saa faldt der et Skud.
Kun eet. Carlier løb ud og mødte Kayerts paa
Verandaen. De var begge forskrækkede. Da de
gik over Gaarden for at kalde paa Makola, saa de
Skygger bevæge sig i Mørket. En af dem raabte:
»Lad være at skyde! Det er mig, Price.«
Saa viste Makola sig tæt ved dem.
»Gaa tilbage, gaa dog tilbage,« bad han ind-
trængende, »De ødelægger det altsammen.«
»Her er fremmede Folk i Gaarden,« sagde
Carlier.
»Det er lige meget; jeg véd, hvem de er,«
svarede Makola og tilføjede hviskende: »Det er alt-
sammen i Orden. De bringer Elfenben. Men sig
ikke noget! Jeg forstaar min Forretning.«
De to hvide Mænd gik modstræbende tilbage
til Huset, men kunde ikke sove. De hørte Fodtrin,
Hvisken, af og til Stønnen. Det lød, som om en
hel Flok Mænd kom ind i Gaarden, lod tunge Gen-
stande falde til Jorden, klamredes en lang Tid og
endelig gik bort. De laa paa deres haarde Senge
og tænkte: »Den Makola er dog uvurderlig.«
Om Morgenen kom Carlier meget søvnig ud
og trak i den store Klokkes Reb. Stationens Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
