Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Floden i et Røre, der kunde høres meget tydeligt
i flere Dage.
Damperen udeblev. I Begyndelsen talte de
ligegyldigt, derpaa ængsteligt, og tilsidst melankolsk
om den Forsinkelse. Sagen begyndte at blive al-
vorlig. Forraadene var næsten opbrugte. Carlier
satte sine Liner ud ved Flodbredden, men Vandet
var lavt, og Fiskene holdt sig midt ude i Strømmen.
De turde ikke gaa for langt bort fra Stationen for
at jage. Der var desuden intet Vildt i den uigen-
nemtrængelige Skov. En Gang skød Carlier en
Flodhest ude i Floden. De havde ingen Baad til
at bjærge den med, og den gik til Bunds. Da den
kom op igen, drev den af Sted, og Gobilas Folk
bjærgede Kadaveret. Det gav Anledning til en
Nationalfest, men Carlier fik et Anfald af Raseri
derover og talte om Nødvendigheden af at udrydde
alle Niggerne, førend Landet kunde gøres beboeligt.
Kayerts drev omkring i Tavshed og tilbragte
mange Timer med at betragte sin Melies Portræt.
Det forestillede en lille Pige med lange, solblegede
Krøller og et temmelig surt Ansigt. Hans Ben var
meget hovne, og han kunde næppe gaa. Carlier,
hvis Kræfter Feberen havde undergravet, havde
glemt at skvadronere, men vedblev endnu at humpe
omkring med en fandenivoldsk Mine, som det søm-
mede sig for en Mand, der mindedes sit flotte Regi-
ment. Han var bleven hæs, sarkastisk og tilbøjelig
til at sige Ubehageligheder. Det kaldte han >at
være aabenhjærtig«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
