Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De havde for længe siden udregnet deres Pro-
center af Handelen, deri indbefattet »den forbandede
Makolas« sidste Forretning. De havde ogsaa be-
sluttet ikke at tale om den. I Begyndelsen nølede
Kayerts — var bange for Direktøren.
»Han har set det, der er værre, blive gjort i
al Stilhed,« paastod Carlier med hæs Latter. »Det
kan De stole paa! Han vil ikke takke Dem, hvis
De sladrer. Han er ikke bedre end De eller jeg.
Hvem kan tale, hvis vi holder Bøtte? Her er jo
ingen?«
Det var Roden til hele Ulykken! Der var jo
ingen. Og da de var alene dér med deres Skrøbe-
lighed, kom de Dag for Dag mere til at ligne et
Par Medskyldige end et Par trofaste Venner.
De havde intet hørt hjemmefra i otte Maaneder.
Hver Aften sagde de: »I Morgen kommer Dampe-
ren.« Men den ene af Selskabets Dampere havde
lidt Skibbrud, og Direktøren var optaget af med
den anden at bringe Afløsning til meget langt borte
liggende og vigtige Stationer ved Hovedfloden. Den
unyttige Station og de unyttige Mænd kunde vente,
mente han.
Imidlertid levede Kayerts og Carlier af kogt
Ris uden Salt og bandede Selskabet, hele Afrika
og den Dag, de havde set Verdens Lys. Man
maa have levet paa en saadan Diæt for at opdage,
hvilken frygtelig Ubehagelighed Nødvendigheden af
at tage Føde til sig kan blive. De havde bogstave-
ligt intet andet paa Stationen end Ris og Kaffe, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
