Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham. Hvad kunde man vente sig af ham? Han
følte et overraskende Glimt af voldsom Sindsbevæ-
gelse, som om han stod overfor noget, han aldrig
havde drømt om, noget farligt, noget afgørende.
Men det lykkedes ham at bevare den ydre Ro og
sige:
»Det er en meget smagløs Vittighed. Den
maa De ikke gentage.«
»Vittighed!« sagde Carlier og rykkede frem
paa sin Stol. »Jeg er sulten — jeg er syg — jeg
laver ingen Vittigheder! Jeg hader Hyklere. De
er en Hykler. De er Slavehandler. Jeg er Slave-
handler. Der gives ikke andet end Slavehandlere
i dette forbandede Land. Men i ethvert Tilfælde
vil jeg have Sukker i min Kaffe i Dag!«
»Jeg forbyder Dem at tale til mig i den Tone,«
sagde Kayerts med et temmelig resolut Udtryk.
»De — hvad?« raabte Carlier og sprang op.
Kayerts rejste sig ogsaa.
»Jeg er Deres Chef,« begyndte han og stræbte
at blive Herre over sin Stemmes Dirren.
»Hvad?« hylede den anden. »Hvem er Chef?
Her er ingen Chef. Her er ikke nogetsomhelst.
Her er ikke andet end De og jeg. Hent Sukkeret
— De tykmavede Asen.«
»Hold Deres Mund. Forlad Værelset,« skreg
Kayerts. »Jeg giver Dem Afsked — De Slubbert!«
Carlier greb en Stol. Han fik pludselig et far-
ligt Udtryk af at mene det alvorligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>