Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremskudt Post - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de drak Kaffen uden Sukker. De sidste femten
Stykker Sukker havde Kayerts højtideligt laaset
inde i sin Kuffert tilligemed en halv Flaske Kognak,
»for Sygdomstilfældes Skyld,« forklarede han. Carlier
havde bifaldet det.
»Naar man er syg,« havde han sagt, »er enhver
lille Delikatesse som det saa opmuntrende.«
De ventede. Græsset skød frodigt op i Gaar-
den. Klokken ringede aldrig mere. Dagene gik,
tavse, irriterende og langsomme. Naar de to Mænd
talte, snærrede de; og deres Tavshed var bitter,
som om den farvedes af deres Tankers Bitterhed.
En Dag efter en Frokost af kogt Ris satte
Carlier sin Kop fra sig uden at føre den til Læberne
og sagde:
»Aa saa for Fanden! Lad jos for een Gangs
Skyld faa en anstændig Kop Kaffe. Hent det Suk-
ker, Kayerts!«
»Det er, til hvis vi bliver syge,« mumlede
Kayerts uden at se op.
»Til hvis vi bliver syge.« vrængede Carlier.
»Sludder! . .’. . Naa, lad gaa! Jeg er syg.«
»De er ikke mere syg end jeg, og jeg und-
værer det,« sagde Kayerts i en fredelig Tone.
»Naa, ryk nu ud med det Sukker, De gærrige
gamle Slavehandler.«
Kayerts saa hastigt op. Carlier smilede med
pointeret Uforskammethed. Og pludselig fik Kayerts
en Følelse af, at han aldrig havde set den Mand
før. Hvem var han? Han kendte ikke noget til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
