Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinduet raslende foer op, syntes Verden at springe
frem ud af Natten og stiile sig Ansigt til Ansigt
med ham, mens en mægtig, dæmpet Lyd, den dybe
Mumlen af et umaadeligt, levende Væsen, steg op
til hans Øren. Han gennemtrængtes af en Følelse
af Modløshed og stønnede sagte. Fra Droskeholde-
pladsen nedenfor lød tydelige, hæse Stemmer og
en spodsk Latter, der klang ildevarslende haard og
grusom. Det lød truende. Han trak Hovedet ind,
som om han dukkede sig for et Slag, og slog hur-
tigt Vinduet i. Han gik et Par Skridt, snublede
over en Stol og tog sig med megen Møje sammen’
for at faa fat paa en bestemt Tanke, der svirrede
løs omkring i hans Hoved.
Han fik den tilsidst, efter større Anstrængelse,
end han havde ventet; han var bleven rød i Hove-
det og pustede en Smule, som om han havde jaget
efter den med Hænderne. Men hans aandelige Hold
paa den var svagt, saa svagt, at han ansaa det for nød-
vendigt at gentage den højt — at høre den bestemt
udtalt — for at sikre sig den fuldstændige Besiddelse
o
af den. Men det var ham imod at høre sin egen
Stemme — at høre nogensomhelst Lyd — paa
Grund af en uklar Tro, der langsomt begyndte at
danne sig i ham — den Tro, at Ensomhed og Stil-
hed er Menneskeslægtens største Lyksaligheder. I
næste Øjeblik gik det op for ham, at de er fuld-
stændig uopnaaelige — at man maa se Ansigter,
tale Ord, høre Tanker. Alle Ordene — alle Tan-
kerne !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
