Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han stirrede paa Gulvtæppet og sagde meget
tydeligt:
»Hun er løbet bort.«
Det var frygteligt — ikke Kendsgærningen men
Ordene; Ordene var fyldte med den skyggeagtige
Vælde af en Betydning, som syntes at eje en frygte-
lig Magt til at kalde Skæbnen ned paa Jorden,
ligesom de sælsomme og forfærdende Ord, man
stundom hører i Søvne. De dirrede rundt om ham
i en metallisk Atmosfære, i et Rum, der var haardt
som Jærn og genlydende som en Bronceklokke.
Han saa ned for sig mellem sine Støvlesnuder og
syntes at lytte tankefuldt til Lydbølgen, der fjærnede
sig; til Lydbølgen, der bredte sig ud i en voksende
Cirkel, der omfattede Gader, Tage, Kirketaarne,
Marker — og gled videre, bredte sig i det uende-
lige, langt, meget langt bort, hvor han ikke kunde
forestille sig noget — hvor . . . .
»Og det — med den . . . . Æsel,« sagde han
igen uden at røre sig den mindste Smule. Og der
var intet andet end Ydmygelse. Intet andet. Han
kunde ikke udlede nogen moralsk Trøst af Situa-
tionen, fra hviket Synspunkt han end saa den; den
udstraalede kun Smærte til alle Sider.
Smærte. Hvad for en Slags Smærte? Det
faldt ham ind, at hans Hjærte burde være knust;
men i et utroligt kort Øjeblik indsaa han, at hans
Lidelser ikke var af en saa ubetydelig og ædel
Slags. De var ganske anderledes alvorlige og nær-
mest af samme Natur som de dybtgaaende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
