Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harme imod den Kvinde, der kunde se saadan paa
en. Dette Blik sonderede ham. Det var ligesaa
farligt for en, som en vantro Bemærkning hvisket af
en Præst i et Tempels ophøjede Hellighed vilde
være; og paa samme Tid var det urent, det var
generende som kyniske Trøsteord mumlede i Mørke,
det besudlede Sorgen, det nagede Tanken, det for-
giftede Hjærtet. Han fik Lyst til at spørge hende
rasende: »Hvem anser du mig for? Hvor tør du
vove at se saadan paa mig?« Han følte sig hjælpe-
løs overfor det Bliks skjulte Betydning. Han har-
medes derover med forpint og unyttig Voldsomhed
og betragtede det som en Fornærmelse saa hemme-
lighedsfuld, at det aldrig, aldrig kunde gøres godt
igen. Han ønskede at knuse hende med een eneste
Sætning. Han var pletfri. Den offentlige Mening
stod paa hans Side; Moralen, Mennesker og Guder
stod paa hans Side; Loven, Samvittigheden — hele
Verden! Hun havde intet andet end det Blik. Og
alt, hvad han kunde sige, var:
»Hvor længe agter du at blive her?«
Hun tog ikke Øjnene til sig, hun aabnede ikke
Munden; han kunde ligesaa gærne have talt til en
død Kvinde, saa liden Virkning gjorde hans Ord;
kun aandede hun hurtigt.
Han var dybt skuffet over, hvad han havde
sagt. Det var en stor Skuffelse, næsten som et
Forræderi. Han havde narret sig selv. Det skulde
have været noget helt forskelligt — andre Ord —
et andet Indtryk. Og for hans Øjne, der stirrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
