Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa stift, at de til Tider slet intet saa, sad hun, til-
syneladende saa uvidende om hans Ord, som om
hun havde været alene, og sendte det Blik af fræk
Tilstaaelse lige hen imod ham — med et Udtryk,
som om hun stirrede ud i det tomme Rum.
Han sagde i en betydningsfuld Tone:
»Skal jeg da gaa?«
Og paa samme Tid vidste han, at han ikke
mente noget af det, som han lagde i sine Ord.
En af hendes Hænder bevægede sig let i hen-
des Skød, som om hans Ord var faldne dér og hun
havde kastet dem fra sig ned paa Gulvet. Men
hendes Tavshed gav ham Mod. Det kunde være,
at den betød Anger — maaske Frygt. Var hun
lynslagen over hans Holdning? . . . . Hendes Øjen-
laag var sænkede. Han syntes, at han forstod saa
uendelig meget — alt! Meget godt — men der
maatte tilføjes hende Lidelser. Det skyldtes ham.
Han forstod alt; alligevel ansaa han det for uund-
gaaeligt at sige med en øjensynligt fremkunstlet
Høflighed:
»Jeg forstaar ikke — vær saa venlig at . . .«
Hun rejste sig. Et Sekund troede han, at hun
havde i Sinde at gaa, og det var, som om nogen
havde rykket i en Snor, der var fæstet til hans
Hjærte. Det gjorde ondt. Han blev staaende tavs
og med aaben Mund. Men hun gjorde et usikkert
Skridt henimod ham, og instinktmæssigt traadte han
til Side.
De stod ligeoverfor hinanden, og Stumperne af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
