Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det iturevne Brev laa imellem dem — for deres
Fødder — som en uoverstigelig Hindring, som et
Tegn paa evig Adskillelse! Rundt om dem stod
tre andre Par stille og Ansigt til Ansigt, som om
de ventede paa et Tegn til at begynde en eller
anden Handling — en Kamp, en Disput eller en
Dans.
Hun sagde: »Lad være — Alvan!« og der
var noget, som lignede en Advarsel, i hendes smærte-
lige Tone. Han kneb Øjnene sammen, som om han
stræbte at gennembore hende med sit Blik. Hendes
Stemme rørte ham. Han ønskede at være højsindet,
ædelmodig, overlegen — men denne Stemning af-
brødes af Glimt af Harme og Uro — forfærdelig
Uro efter at faa at vide, hvor vidt hun var gaaet.
Hun betragtede det iturevne Papir. Saa saa
hun op, og deres Øjne mødtes igen, vedblev at
være fæstede paa hinanden, ligesom om der var et
ubrydeligt Baand, et sammenknyttende Spænde af
evig Medskyldighed imellem dem; og den sømme-
lige Stilhed og Ro, der gennemtrængte Huset og
omgav dette Møde af deres Blikke, blev et Øjeblik
usigeligt trykkende, thi han var bange for, at hun
vilde sige for meget og umuliggøre Højsind fra
hans Side, medens der bag hendes Ansigts dybe
Sørgmodighed laa’Anger — Anger over hvad der
var sket — Anger over Opsættelsen — Tanken om,
at hvis hun blot havde vendt om en Uge før — en
Dag før — blot en Time før . . . .
De var bange for atter at høre Lyden af deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
