Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tilintetgøre. Det er Ulykke; det er Sygdom.
Det er frygteligt — frygteligt. Vi maa ikke kende
noget til det — vi behøver det ikke. Det er vor
Pligt mod os selv — og mod andre. Man lever
ikke ganske alene her i Verden — og selv om man
ingen Agtelse har for Livets Værdighed, saa har
andre det. Livet er en alvorlig Sag. Hvis man
ikke danner sig efter de mest ophøjede Mønstre,
er man umulig — det er en Slags Død! Er dette
ikke faldet dig ind? Du behøver kun at se dig om
for at indse Sandheden af, hvad jeg siger. Har
du da levet uden at lægge Mærke til noget, uden
at forstaa noget? Fra Barnsben har du haft Eksem-
pler for dine Øjne — du kunde daglig se Skøn-
heden og Velsignelserne ved Moralitet, ved Prin-
cipper . . .«
Hans Røst steg og sank højtideligt med en
ejendommeligt messende Klang. Hans Øjne var
stive, hans Stirren eksalteret og truende; hans An-
sigt var bistert, var haardt, var klodset triumferende
over den barske Inspiration, der i al Hemmelighed
havde besat ham, der sydede i hans Indre og løf-
tede ham op til en fanatisk Tro. Nu og da strakte
han pludselig sin højre Arm ud over hendes Hoved,
og han talte ned til denne Synderinde fra en Højde
og med en Følelse af hævnende Dyd, med en dyb
og ren Glæde, som om han fra sin stejle Tinde
kunde se hvert vægtigt Ord ramme og saare som
en straffende Sten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
