Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vide, er ingen Undskyldning. Der gives i Virkelig-
heden ingen Fristelse, hvis man blot stadig har sin
Velfærd for Øje — og den er baseret paa Pligt.
Men der er de Svage« — hans Stemme klang et
Øjeblik barsk — »og der er Tosserne og de Mis-
undelige — især overfor P’olk i vor Stilling. Jeg er
uskyldig i denne skrækkelige — skrækkelige . . . .
Bortfjærnelse; men dersom der intet uopretteligt er
sket« — et Mørke, ligesom en dyb Skygge, gled
over hans Ansigt — »intet uopretteligt — du ser,
at jeg selv nu er rede til at stole ubetinget paa dig
— saa ligger vor Pligt klart for os.«
Han saa ned. Der kom en Forandring i hans
Ansigtsudtryk, og han gik lige fra sin Veltalenheds
udvendige Kraft over i en sløv Betragtning af alle
de beroligende Sandheder, som han, ikke uden en
vis Forbavselse, i den sidste Tid havde været i
Stand til at opdage i sit eget Indre. Under denne
inderlige og beroligende Betragtning af sine egne
helligste Trossætninger blev han staaende og stirrede
paa Gulvtæppet med et uhyre højtideligt Ansigt og
en sløv Udtryksløshed i Øjnene, der syntes at stirre
ind i et tomt Huls Øde. Saa vedblev han uden at
gøre den mindste Bevægelse:
»Ja. Aldeles klart. Jeg er bleven prøvet til
det yderste, og det lader sig ikke nægte, at fore-
løbig’ er de gamle Følelser — de gamle Følelser
ikke . . . .« Han sukkede. ». . . . Men jeg tilgiver
dig . . . .«
Hun gjorde en let Bevægelse, uden dog at tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
