Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tørklædet fra Øjnene. Optaget af at studere Tæp-
pet som han var, lagde han ikke Mærke til noget.
Og der var Stilhed, Stilhed indenfor og Stilhed
udenfor, som om hans Ord havde standset alt om-
givende Livs Pulseren og Skælven, og Huset havde
staaet alene — een eneste Menneskebolig paa den
øde Jord.
Han løftede Hovedet og gentog højtideligt:
»Jeg tilgiver dig . . . . af Pligtfølelse — og i
Haab om . . . .«
Han hørte en Latter, og den ikke blot afbrød
hans Ord, men ødelagde ogsaa hans Selvfordybelses
Fred med samme urene Smærte, som naar Virke-
ligheden trænger sig ind i en skøn Drøm. Han
kunde ikke forstaa, hvorfra Lyden kom. Han saa
i Forkortning Kvindens taarevædede, smærtefyldte
Ansigt, og lagde Mærke til, at hendes Hoved laa
kastet tilbage over Stoleryggen. Han mente, at
den gennemtrængende Støj maatte være et Sanse-
bedrag. Men nok en skingrende Latter, som efter-
fulgtes af et dybt Suk og et tredie Skrig af Lystig-
hed, syntes bogstaveligt talt at rive ham løs fra
Stedet, hvor han stod. Han sprang hen til Døren.
Den var lukket. Han drejede Nøglen om i Laasen
og tænkte: det nytter ikke . . . .
»Hold op!« raabte han og opdagede med Skræk,
at han næppe kunde høre sin egen Stemme for
hendes Skrig. Han foer tilbage til hende med den
Tanke at ville kvæle denne uudholdelige Støj med
sine Hænder, men stod forvirret stille, da det gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
