Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilsidst fik han den da op; staaende i Døren
vendte han Hovedet om over Skulderen for at sige:
»Klokken er temmelig mange — du forstaar nok —«
og saa hende staa, hvor han havde forladt hende,
med marmorhvidt Ansigt og ganske stille, som be-
døvet.
Han var bange for, at hun vilde lade vente paa
sig; men pludselig, uden nogen Overgang, han vidste
næppe selv hvordan, fandt han sig siddende til Bords
sammen med hende.
Han havde besluttet, at han vilde spise, tale,
være naturlig. Det forekom ham nødvendigt, at
Fordølgelsen maatte begynde hjemme. Tjeneste-
folkene maatte ikke vide noget — maatte ikke faa
nogen Mistanke. Denne hæftige Attraa efter Hem-
meligholdelse — mørk, udslettende, dyb Hemmelig-
holdelse, tavs som en Grav — havde besat ham
med en Hallucinations Magt og syntes at brede sig
til de livløse Genstande, som havde været hans
Livs daglige Omgivelser, og lægge et fjendtligt Skær
over hver eneste Ting indenfor de trofaste Mure,
der for stedse vilde staa imellem Kendsgærningernes
Skamløshed og Menneskeslægtens Indignation. Selv
naar begge Tjenestepiger forlod Værelset paa samme
Tid — hvad der hændte een eller to Gange —
vedblev han at være omhyggeligt naturlig, søgt
sulten, anstrængt vel tilpas, som om han ønskede
at narre den mørke Egetræs Buffet, de svære Gar-
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
