Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbagekomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
diner, de højryggede Stole, og faa dem til at tro,
at hans Lykke intet Skaar havde lidt.
Han stolede ikke paa sin Hustrus Selvbeher-
skelse ; han vilde ikke se paa hende og havde ikke
Lyst til at tale til hende, thi det forekom ham
utænkeligt, at hun ikke skulde røbe sig ved den
mindste Bevægelse, ved det allerførste Ord, der blev
talt. Saa syntes han, at Stilheden i Værelset var
ved at blive farlig og saa trykkende, at den gjorde
samme Virkning som en utaalelig Larm. Han øn-
skede at afbryde den, ligesom man længes efter at
afbryde et indiskret Skriftemaal; men med hendes
Latter oppe i Paaklædningsværelset i friskt Minde,
vovede han ikke at give hende Anledning til at
aabne Munden.
Lidt efter hørte han hendes Stemme i en rolig
Tone gøre en eller anden ligegyldig Bemærkning.
Han løsrev sit Blik fra Midtpunktet af sin Tallerken
og følte sig saa spændt, som om han i næste Se-
kund ventede at faa et Vidunder at se. Og intet
kunde være vidunderligere end hendes Ro.
Han saa paa de oprigtige Øjne, paa den rene
Pande, paa hvad han havde set hver Aften i Aarin-
ger paa samme Sted; han lyttede til den Stemme,
som han i fem Aar havde hørt hver Dag. Maaske
hun var lidt bleg — men en sund Bleghed havde
i hans Øjne altid været en af hendes mest tiltræk-
kende Egenskaber. Maaske hendes Ansigt var stift
og ubevægeligt — men denne marmoragtige Uimod-
tagelighed, denne storslaaede Urokkelighed, som hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
