Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skriftstykke kan gaa tabt; en Løgn kan blive
nedskrevet; men hvad Øjet har set, er Sandhed og
forbliver i Sjælen!«
»Jeg mindes det,« sagde den hvide Mand
stilfærdigt. Arsat vedblev med sørgmodig Ro:
»Derfor vil jeg tale til dig om Elskov. Tale
i Natten. Tale, før baade Nat og Elskov er svundne
— og Dagens Øje ser paa min Sorg og min Skam;
paa mit formørkede Aasyn; paa mit opbrændte
Hjærte.«
Et Suk, kort og svagt, fremhævede en næsten
umærkelig Pavse, og derefter strømmede hans Ord
videre, uden en Bevægelse, uden en Gestus.
»Da Uroens og Kampens Tid var forbi og du
drog bort fra mit Land for at søge Opfyldelsen af
dine Ønsker, som vi Mænd fra Øerne ikke kan
forstaa, blev jeg og min Broder atter, som vi før havde
været, Herskerens Sværdbærere. Du véd, vi var
Mænd af fornem Slægt og hørte til en Herskerrace
og duede derfor bedre end nogen anden til at bære
Magtens Sindbillede paa vor højre Skulder. Og i
Lykkens Tid viste Si Dendring os Naade, ligesom
vi i Sorgens Tid havde vist ham vor Kækheds
Troskab. Det var en Fredens Tid. En Tid med
Hjortejagter og Hanekampe; med ligegyldig Passiar
og taabelige Skænderier mellem Mænd, hvis Vomme
er fyldte og hvis Vaaben er rustne. Men
Sædemanden saa uden Frygt de unge Risplanter vokse
op, og Handelsmændene kom og gik, rejste magre
og kom fede tilbage op ad den fredelige Flod. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
