Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bragte os Nyheder. Bragte os Løgne og
Sandheder blandede mellem hverandre, saa at ingen
vidste, hvornaar man skulde glæde sig og
hvornaar man skulde være bedrøvet. Vi hørte dem
ogsaa fortælle om dig. De havde set dig her og
set dig der. Og jeg var glad ved at høre det, thi
jeg mindedes de bevægede Dage; og jeg mindedes
altid dig, Tuan, indtil den Stund kom, da mine Øjne
ikke længer kunde se noget i Fortiden, fordi de
havde set hende — som nu ligger for Døden
derinde i Huset.«
Han standsede og udbrød i en hæftig Hvisken:
»O Mara bahia! O Ulykke!« Saa vedblev han
lidt højere:
»Der gives ingen værre Fjende og ingen bedre
Ven end en Broder, Tuan, thi den ene Broder
kender den anden, og i det fuldstændige Kendskab
ligger Magt til Godt eller Ondt. Jeg elskede min
Broder. Jeg gik til ham og fortalte ham, at jeg
intet andet kunde se end eet Ansigt, intet andet
kunde høre end een Stemme. Han sagde mig:
,Luk op for dit Hjærte, saa at hun kan se, hvad
der er i det — og vent. Taalmod er Visdom.
Inchi Midah kan dø, eller maaske vor Hersker vil
ryste sin Frygt for en Kvinde af sig!’.... Jeg
ventede!.... Du mindes vel Kvinden med det tilslørede
Aasyn, Tuan, og vor Herskers Frygt for hendes
Snedighed og Hæftighed. Og naar hun ikke vilde
undvære sin Tjenerinde, hvad kunde jeg da gøre?
Men jeg læskede mit Hjærtes Tørst med korte Blikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
