Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
,I Nat!‘ Jeg eftersaa mine Vaaben, og da Tiden
kom, indtog vor Kano sin Plads i den Rundkreds
af Baade, der bar Fakler. Lysskæret glimtede paa
Vandet, men bag Baadene var der Mørke. Da
Raabene begyndte og Spændingen gjorde dem
ellevilde, lod vi os glide ud af Kredsen. Vandet
opslugte vore Fakler, og vi drev tilbage til Stranden,
der var mørk; kun hist og her glødede Emmerne af
et Baal. Vi kunde høre Slavinderne passiare mellem
Hytterne. Saa fandt vi et øde og stille Sted. Der
ventede vi. Hun kom. Hun kom løbende langs
Stranden, hastigt og uden at efterlade Spor, som et
Blad, der hvirvles af Vinden ud paa Havet. Min
Broder sagde med mørkt Aasyn: ,Gaa og tag hende;
bær hende over i vor Baad.‘ Jeg løftede hende i
mine Arme. Hun stønnede. Hendes Hjærte slog
mod mit Bryst. Jeg sagde: Jeg tager dig bort fra
disse Folk. Du kom, da mit Hjærte kaldte, men
mine Arme løfter dig op i min Baad imod de Stores
Villie!‘ — ,Det er godt,‘ sagde min Broder. ,Vi er
Mænd, som tager, hvad vi vil have, og kan hævde
det imod mange. Vi burde have bortført hende
ved højlys Dag.‘ Jeg sagde: ,Lad os komme bort.‘
Thi nu, da hun var i min Baad, begyndte jeg at
tænke paa vor Herskers mange Mænd. Ja. Lad
os komme bort,‘ sagde min Broder. ,Vi er
udstødte, og denne Baad er nu vort Fædreland — og
Havet er vor Tilflugt.‘ Han dvælede med Foden
paa Stranden, og jeg bønfaldt ham om at ile, thi
jeg mindedes hendes Hjærtes Banken mod mit Bryst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
