- Project Runeberg -  Hvileløse Historier /
286

(1904) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagunen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en lille Bugt tæt ved en lang Pynt, der syntes at
spærre Vejen for os — en lang, skovklædt Odde,
der strakte sig langt ud i Havet. Min Broder kendte
Stedet. Paa den anden Side af Pynten har en Flod
sit Udløb, og gennem Junglen paa Landet er der
en smal Sti. Vi tændte et Baal og kogte Ris. Saa
lagde vi os til at sove paa det bløde Sand i
Skyggen af vor Kano, mens hun holdt Vagt. Men ikke
saa snart havde jeg lukket mine Øjne, førend jeg
hørte hendes Alarmraab. Vi sprang op. Solen var
allerede halvvejs nede paa Himlen, og vi saa en
Prau bemandet med mange Rorkarle komme til
Syne i Bugtens Indløb. Vi kendte den straks; det
var en af vor Rajahs Prauer. De udspejdede
Kysten og fik Øje paa os. De slog paa Gonggongen
og drejede Prauens Stævn ind i Bugten. Jeg følte
mit Hjærte blive modløst i mit Bryst. Diamelen
sad paa Sandet og skjulte sit Ansigt. Til Søs
kunde vi ikke undslippe. Min Broder lo. Han havde
den Bøsse, du gav ham, Tuan, førend du drog bort,
men der var kun en Haandfuld Krudt. Han talte
hurtigt til mig: ‚Løb med hende ad Stien. Jeg vil
holde dem tilbage, thi de har ingen Skydevaaben,
og at lande i Paasyn af en Mand med en Bøsse er
den visse Død for nogle af dem. Løb med hende.
Paa den anden Side af Skoven dér finder du en
Fiskerhytte — og en Kano. Naar jeg har affyret
alle Skuddene, vil jeg følge efter. Jeg løber godt,
og førend de kan indhente os, er vi borte. Jeg
vil holde ud her, saa længe jeg kan, thi hun er kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Aug 12 20:30:04 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hvilelose/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free