Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dybt Vand. Hun knælede i Forstavnen og saa paa
mig, og jeg sagde: ‚Tag din Aare‘ og stak min i
Vandet. Tuan, jeg hørte ham raabe. Jeg hørte ham
raabe mit Navn to Gange; og jeg hørte Stemmer,
som skreg: ‚Dræb ham! Slaa til!‘ Jeg vendte mig
ikke en eneste Gang om. Jeg hørte ham atter raabe
mit Navn med et højt Skrig, som naar Livet
svinder sammen med Stemmen og jeg drejede ikke
mit Hoved. Mit eget Navn!.... Min Broder!
Tre Gange kaldte han — men jeg var ikke bange
for at leve. Thi var hun ikke her i Kanoen? Og
kunde jeg ikke sammen med hende finde et Land,
hvor Døden er glemt — hvor Døden er ukendt?«
Den hvide Mand rettede sig i Sædet. Arsat
rejste sig og stod som en utydelig og tavs
Skikkelse bøjet over Baalets hendøende Gløder. En lavt
drivende Taage havde listet sig frem over Lagunen
og langsomt udvisket Stjærnernes straalende
Spejlbilleder. Og nu skjultes Landet vidt og bredt under
en jævn Flade af hvid Damp; den bølgede kold og
graa gennem Mørket, drejede sig i lydløse Hvirvler
rundt om Træstammerne og om Husets Platform,
der syntes at flyde paa et hvileløst og
uhaandgribeligt Gøglebillede af en Sø. Kun de fjærne Træers
Toppe aftegnede deres Omrids mod den funklende
Himmel som en mørk og ugæstfri Strand en
skuffende og ubarmhjærtig sort Kyst.
Arsats Stemme dirrede hørligt i den dybe Fred.
»Jeg havde hende hos mig! Jeg havde hende!
Havde det gældt at vinde hende, vilde jeg have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
