Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
vættes, hun blæste i Guldtuba, saa
Marmorkinderne bugnede, der var Vind i alle Sejl,
opkiltret og geschäftig laa hun paa Knæ, blæste
og blæste, og der var ikke de Dyder og
Be-rommeligheder, som hun ikke tillagde de høje
døde, de antike Kvindemennesker der sad rundt
om paa alle Hjørner med Favnen fuld af
Attributer, saa helt forskrækkede ud og deres
Stenklædebon fløj i ivrige Foldekast for alle Vinde.
Men over hang kulsorte Faner i tyste Rækker.
»De maa skynde Dem, min gode Kone, om
lidt gaar Solen ned, jeg taaler ikke godt den
Kirkeluft i mine Lunger.«
Og Hoffenberg hostede Konen lige op i
Ansigtet, saa gik han ned og satte sig i selve
Provstens Stol, finere kunde det ikke være,
satte sig dér og tog sig en Lur med Hænderne
foldede over sin runde Mave.
Oppe i det hvide Kapel stod den sortklædte
Kvinde nu alene.
Hun havde taget en lille Buket Blomster
frem under sit Shawl, det var alle sammen
beskedne Potteblomster fra Vinduskarmen, smaa
blaa Blomster og Ambra, der duftede i de
graa Snirkler, blege Urter, som en Bagstues
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
