Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Sol havde udfoldet, dem holdt hun nu i sin
hvide magre Haand, som var det den
kosteligste Skat, hun ejede.
Og hun gik frem i den hvide Sørgehal, gik
frem, sagtmodig og stille, ikke til de
prunkende Marmorsarkofager med de tubablæsende
Famaer, ikke til de gyldne Kister, der ligesom
hoverede over Døden, ikke til dem gik hun,
hun gik til den Kiste, der stod ligesom lidt
ensom og afsides, alvorlig og tarvelig i sin
sorte Fløjelsdragt, uden Prunk og gyldne Sirater.
Den sene Sol laa endnu højt oppe i Karmen
og fyldte det køligt hvide Rum med sit gule
svindende Lys, i Kirkegaardens Avnbøge sang
Aftenens Fugle, og Ringerens sidste Klokkeklemt
fyldte ligesom Murene og Pillerne herinde med
en fin og syngende Dirren, der drev bort under
Hvælvingen og forsvandt.
Hun derhenne havde lagt sig paa Knæ,
helt ind ved Kisten, Blomsterne havde hun
ængstelig gemt under en vissen Krans, der laa
ved Fodenden, nu lænede hun sit Hoved ind
imod det støvede Fløjl — som i dybe Tanker.
Øjnene ’var lukkede, men Læberne bevægede
sig svagt, som bad hun eller talte med ham
den stille døde der i Kisten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
