Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
de unge derimod de kan slet ikke opfange
denne fine Strygen paa Tidens Le, de tror
kun, at de gamle gaar i Barndom, Blodet synger
dem altfor meget i Ørene, det risler og bruser
og farter af Sted som en purpurrindende Strøm;
men de kan saa til Gengæld høre noget helt
andet, noget, der maaske lyder nok saa fint,
de kan høre, naar Græsset gror, i den tidlige
Vaar, i den lyse Nat, grant kan de høre det,
og saa er det, at de gamle plejer at sige »nu
raser Ungdommen.« —
Mens de gamle Mennesker nu sad dér den
lyse Formiddag igennem og talte langsomt og
sindigt om den Gang og den Gang, nippende
forsigtigt til Malagavinen, lød der igen Trin i
Salen.
Stille, rolige Fodtrin var det, nærmere og
og nærmere kom de, med en vis nænsom
Forsagthed, som bad de allerede paa Frastand
om Undskyldning for den Støj, de gjorde.
Det var den unge Pige, der kom tilbage;
en ung, stilfærdig, hvidklædt Pige, Husets
sangrige Barn.
Hun var som helt forandret fra før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
