- Project Runeberg -  Hyggelige Tider /
90

(1898) [MARC] [MARC] Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

gaarden endnu i Dag, ud paa Aftenen, han
var taget fra Hovedstaden i Gaar, for at ønske
hende til Lykke, for mundtligt at aftale alt
med hende angaaende Fremtiden.

Brevet, der fløj i Forvejen med de gode
Nyheder, var Herolden, der blæste Lykken i
Gaarde.

Fremtidsdrømme var der drømt i dette
Hus, hvor alt, lige indtil Møblerne, bar Vidne
om gamle Dages Smag og Skik, hvor alt ligesom
opfordrede Tankerne til Dvælen ved det
forbigangne.

Hele hendes Sjæl havde været opfyldt af
Ønsker, der syntes umulige.

Men nu — nu var al Ting muligt.

Sommernætter, naar Stjærneskudene faldt
Natten over i tause Guldneg, havde hun ofte
listet sig ned i den stille Have og ønsket
brændende men umuligt op imod den
guld-dryppende Himmel.

Om Vaaren havde hun staaet timevis nede
ved det høje Havegitter og sendt sin Længsler
ud paa vide og fantastiske Rejser med de
drivende Foraarsskyer.

Ofte havde hun siddet inde i det store
Lysthus, hensunken i dybe Betragtninger og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:39:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hyggetider/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free