Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
altid havde hun betragtet Haven gennem den
ildrøde Glasrude i Væggen. Kun denne
Ildfarve alene havde tilfredsstillet hendes
brændende Tørst efter Liv og Skønhed, hendes Trang
til Begejstring og Livsfylde.
Men nu vilde hun synge i Fortidens Sal
for Slægtens ældste. Synge for de gamle om
Fremtidens gyldne Løfter, om Haabets Rigdom
og Kærligheds Lykke.
Og smilende satte hun sig hen ved
Oldefaders skrøbelige Klaver.
Tyst løftede en Sang sig frem fra Forspillets
drømmende Accorder, en Sang der strøg af
Sted paa stille Vinger.
Ikke straks turde hun synge sin Sjæls
Begejstring ud, det kunde forurolige de gamle
Mennesker, og hun sang først en gammel snirklet
og sær Melodi, der i naive Triller og Cadencer
tolkede Vaarens og Elskovens Lykke.
Det var ligesom en skyldig Tribut til
Fortiden, det, at denne gamle Sang blev sunget
først, og det var, ret som om Klaverets Toner
blev fyldigere og gladere, som vaagnede der
slumrende Erindringer bag de gule og slidte
Taster, disse smalle Taster som rosapudrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
