Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
I Kirsebærgangen gik selvfølgelig alle de
elskende, baade de lykkelige og de ulykkelige
Her nede stod de ensomme Bænke, møre
Bænke, hvori man let kunde skære sit og hendes
Navn med Hjærte og Pil, her nede hvælvede
sig hvide Blomster paa alle Kanter, hvide
Blomster mellem lysegrønne Blade, og hernede sang
endelig de Fugle, der klager ømt og lokker
mildt, de Fugle der er Ensomhedens og
Elskovens.
Elskende var der, der havde Smørrebrød
med i en Kjøbenhavnspost, Kyssene blev lidt
fedtede, men dejligt var der.
Elskende var der, der kyssedes bag en
Parasol, der kunde knækkes til højre og venstre,
eftersom Folk gik forbi.
Og de hvide Blomster duftede, de grønne
Blade viftede, Fuglene sang, Rebslageren sang,
alt var saa stille og idyllisk.
Man skulde slet ikke tro, at denne
nydelige teglhængte By med de friske Haver og
de solede Gader kendte til alle disse
constitu-tionelle Bestemmelser, alle disse foragtelige
Bevægelser, som »Mændene af den gamle Tid«
forargede sig saa grundig over.
Gik maaske ikke »Mændene af den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
