Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Tid« deres gode Morgentur paa den grønne
Vold; skinnede deres sirlige lysegraa Hatte ikke
frem overalt, langtborte og nær ved, straalte
ikke deres glatte fint barberede Ansigter af
stille og hyggelig Velvære, jo bestemt gjorde
de saa.
Det saa virkelig slet ikke ud til, at de
hvid-haarede gamle Herrer ærgrede sig sj’nderligt
over stygge Pasquiller i »den Frisindede« eller
over slesvig-holstensk Vrøvl i »Flensburger
Wochenblatt.«
Nej — de hvide Blomster duftede, de grønne
Blade viftede, Fuglene sang, Rebslagerne sang,
alt var saa stille og saa idyllisk.
Og de fine gamle Herrer satte Guldbrillerne
tilrette paa de aristokratiske Næser, rettede
paa de højtbundne hvide Halsbind, gryntede
velfornøjede og saa ud over den rare By.
For det var nu en rar By.
Professor Hej bergs filosofiske Bv, de
virkelige Etatsraaders, Ilofagenters og
Generalkrigs-commissairers lune Stad, hvor Guldæblerne
sprang paa Gammeltorv paa de højeste
Ge-burtsdage, hvor Vagtparaden trak op, og hvor
Folk ilede i »Læseforeningen« for den
æsthetiske Dannelses Skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
