Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
»Nej — det var en fin Dame,« siger den
tykke Madame i det brandgule Chally
Sommer-shawl »fin var hun, — det lange Silkeslør var
af de dyre fra Østergade, hun er vist en
Grevedatter, hver Morgen kommer hun flyvende som
en Vind, det gaar ud over min Moppe, det er
ingen Fornøjelse for mig, der ikke har andet
i Verden end ham, men kønt for Synet, det
er det.«
Sladderen gaar, Madamen har Ordet.
Man finder enstemmigt, at det er Synd for
det kønne Dyr, og den lille visne
Gammeljomfru med den sorttærnede Sirtses Parasol
maa ved Gud sige, at en anstændig Pige bærer
sig ikke saadan ad — med Hest og Hund og
Pidsk, saa en anden knap maa være der.
Og det samme siger de andre — saa nærmer
de sig alle forsigtigt i Klump.
Dér borte, lige midt i Solstriben, sidder
hun, den fremmede og ukendte, rank, groet
fast i Saddelen.
Genstanden for alle Madamers
Nysgjerrig-hed — og alle gamle Herrers Forargelse.
Hun med de livlige brune Øjne — med
det svære mørke Haar omkring den hvide Pande.
I Dag rider hun sin Morgentur alene, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
