Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
men undertiden har hun et helt Følge af unge
lattermilde Mænd med sig, — og da kender
Voldens Forargelse ingen Grænser.
Uden Resultat diskuteres der, om hun er
dens Datter eller dens Datter.
Hun rider hurtigere end nogen kan følge,
derfor véd ingen, hvorfra hun kommer og
hvorhen hun rider, kun ét er udenfor al Tvivl,
det er ikke nogen Forhøjningspige med Kanevas
og Filernaal, alle de gamle Herrer der gaar
Morgentur er enige paa dette Punkt, og det
er altid noget.
Solen falder over hendes fine Skikkelse.
Hovedet har hun bøjet langt tilbage, som
i en lykkelig vaagen Drøm.
Maaske vugges der dristige Forhaabninger
imod hendes unge Hjærte; er der ogsaa i dette
Bryst denne besynderlige Higen efter at komme
ud af snævre Rum og snævre Baand?
Hører hun til Ungdomskredsen i en borgerlig
og hyggelig Tid, den Kreds der efter
Madam-ernes Sigende bestaar af emanciperede
Fruentimmer og frisindede Herrer?
Med halvtillukkede Øjne sér hun ned paa
Byen, der breder sig under hende, med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
