Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
højtgavlede, gemytlige, rødteglede Huse, med
sine evigt rygende Skorstene, med sit
Myremylder af smaa, sorte, fornøjede Mennesker,
der gaar til deres daglige Dont, til deres Skoler,
deres Værksteder, deres Køkkenhaver.
Og hun svinger sin Pidsk over sin Hests
Hoved —, akkompagnerer ligesom sine urolige
Tanker med Knald paa Knald, — lader den
Gang paa Gang, hurtigere og hurtigere knalde
og smelde al hendes ubændige og indeklemte
Harme over det stillestaaende, det tilvante og
dagligdags dér nede i den fredelige og sollyse
By, Byen, der aldrig kender Feststemning,
aldrig kender til andet end det daglige fornøjet
tilfredse Hverdagsliv.
Hun lader Pidskesnærten flyve op i disse
lysegrønne Blade, mejer dem bort saa at de
drysser ned til alle Sider i svirrende Skyer,
hun kløver denne dovne blaa Luft med sine
snertende Slag, — — saa drejer hun med et
besynderligt Smil igen sin Hest omkring, sætter
paany af Sted ned gennem den foraarsfriske
Lindeallé. Fjerene nikke, Kjolen staar ud til
Siden som et Brus, — saa forsvinder hun som
en mørk Prik for alle de forelskedes maabende
Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
