Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Døren, hvor de to nydelige Jomfruer stod og
skælvede i de lyseste Sommerkjoler.
»Gud, Augusta, der kommer han.«
»Lad mig være Sophie, du voverat puffe mig.«
»Det er jo dig, der puffer, Pige.«
Da Beerhausen kom til Døren, var der en
Trængsel op ad Klokkestrengen, Augusta og
Sophie søgte forgæves at gemme sig bag
hinanden, og da den gamle Mand saa lidt daarlig,
spurgte han lidt overrasket:
»Men sig mig dog Børn, hvor mange er I.«
»Vi er kun to, Hr. Beerhausen, det er Sophie
og jeg er Augusta, vi komme fra Fru
Svalebergs Institut, og vi ville gerne hilse paa Dem.«
Beerhausen, der var Formand i
»Borgerdøtrenes Flidsbelønning« mødte hvert Aar op
i Fru Svalebergs Institut for rigeligen at
uddele Naalehuse og faderlige Flidskys paa
Eksamenens sidste Dag. Det var naturligvis kun
de mindre med Fletning og Mammelukker, der
fik Flidskysset paa de rødmende Pander, men
de smaa bliver med Tiden større, og Kysset
blev ikke glemt, det levede i Erindringen som
noget særligt yndigt og livsaligt.
Hundrede Veninder fik den gamle
Beløn-ningsuddeler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
