Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Naar der en skønne Dag var noget, der
trykkede paa et ungt Hjærte, noget
ubeskriveligt og usigeligt, ja hvem henvendte det unge
og beklemte Hjærte sig saa til, ikke til Papa,
ikke til Mama, nej, det hæftigt bankende Hjærte
gik hen i Buegangene paa Hoftheatrets Side,
under vild Trængsel og Beklemmelse arbejdede
det sig op ad en mør Vindeltrappe, under
overmenneskelig Befippelse slog det udenfor
en skinnende hvid Dør med blank
Messingklokkestreng, ak, du unge og bekymrede Hjærte,
lad os ikke tale om de Trængsler, du udstod,
da du trak i Strengen, og da du langt inde
hørte Klokken hvæse og skratte med en Lyd,
der mindede om Fru Svalebergs hvasse Stemme,
en ond Tunge, der betog dig al Lyst til at
betræde Thalias Tempel, og som undertiden
betog dig al Mod, saa du i Huj og Hast
styrtede tilbage gennem Gangen og tog Flugten
ned ad den møre Vindeltrappe. —
»Nydeligt, nydeligt, I Smaapiger, at I ville
se til mig gamle; men saa sæt jer dog, sæt
jer; Chokolade skal I ha’, fordi I har
Blomster med til den ensomme Mand, der glemt af
næsten alle — men hvorfor staar I op, kan I
sætte jer, dér, dér, ind i Sophaen med Jer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
