Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Han rejste sig op, tog begge hendes Hænder,
hans Ansigt var ganske blegt.
»Aa, du maa ikke sige mig noget, du maa
ikke« bad hun i Kvide.
»Jo jeg maa, Bolette, og nu maa du høre
det, du er hverken svag eller overspændt —.
Ahrens sagde os alt i Morges, Mama véd alt,
du er den eneste vi ikke har turdet sige det
til. — Gerhard kommer sig aldrig — — vi
maa være forberedte paa alt i dette Efteraar,«
— men tror du ikke, at det smerter mig
frygteligt?«
Hans Øjne stod fulde af Taarer, og Stemmen
svigtede.
Det var, som gled der et blegt Lys hen
over Bolettes Ansigt, hun stod dér lige i
Indgangen og saa forskende paa ham med sine
store blaa Barneøjne, som Taarerne havde
gjort unaturlig klare.
»Henning« sagde hun ganske stille, »jeg
saa det straks i Gaar Morges, da han kom
hjem, jeg har blot ikke turdet tro derpaa.«
Saa gik hun langsomt bort, ud i den gamle
Have, hvor alle Eftersommerens farvede
Blomster brændte og glødede langs lune Terrasser.
Og der var Roser, der blomstrede for anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
