Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
og tredje Gang i denne varme Sommer, hvide
Roser, hyggelige og selskabelige, der ståk
Hovederne sammen og klyngede sig ind til
hverandre i Buket; rode Roser, kongelige, der
knejsede majestætisk paa lange Stængler og saa
ned paa de andre, og gule Roser i Espalieret, der
bojede sig sammen, men kun to og to, de
rodmede helt inde i de inderste Kronblade og
saa’ kærlige ud. —
Langsomt fulgte han bag efter.
Lidt efter stod de oppe paa den overste
Terrasse.
Begge tænkte de paa det samme, og naar
de havde afsluttet en Tankesamtale, greb de
ligesom helt uvilkaarlig hinandens Hænder og
trykkede dem svagt.
Her oppe kunde man se saa vidt omkring,
og just nu i Aften var der den skonneste
Solnedgang dér ovre i Vest.
De stille Strandenge med de brune
Rorplantninger, Kalkbrænderiets Knipper af hvide
Skorstene med den søvnigt drivende Røg, det
blaa Sund med Skibenes bredt udspændte Sejl,
Glaciernes grønne Vildnis og Classens Haver,
det var, som straalede det alt og glødede i
stærke Lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
