Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
og alvorlig imod den lyse Himmelrand, og det
var nu, som om Fuglen forsvandt i det sorte
Løv.
»Saa’ du, hvor Fuglen slog ned?« hviskede
hun betaget.
»Tror du endnu paa Varsler, Bolette« spurgte
han ærgerlig, »du har ikke dit Shawl med,
kom, nu gaar vi.«
Saa gik de op imod det hvide Hus, der
laa dér tavst og tillukket med sine mange
søvnige Buder vendt imod den synkende Sol.
Den S3rge sad i en Pudestol henne ved
Vinduet, han vilde ogsaa se paa Solnedgangen.
De lange klare Gardiner var hæftede op til
Siden, for at Glansen rigtig kunde falde ind.
Varmen herinde var trykkende og kvalm,
der var Ild i Kaminen. Breve, Blomster, Æsker
og Papirer flød paa alle Borde mellem
Medicinflasker og Skeer.
Et Uhr henne i Hjørnet tikkede med det
lystigste Klokkespil ved hvert Kvarterslag, og
der var en Fugl der pippede i et Bur.
»Naa^ er I der« sagde han smilende uden
at vende Ansigtet hort fra Vinduet.
Det var Henning og Bolette, der kom listende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
