Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
ind paa Taaspidserne, de kom fra hver sin
Dør med et Par Minutters Mellemrum.
»Nej, hvor du sér straalende ud, du lange
Dreng« sagde Bolette, hun ligefrem fløj til
Pudestolen og kyssede ham paa den indfaldne
Kind, men hun trak hurtig Munden til, Kinden
var saa klam og fugtig, det var ligesom om,
hun havde kysset en død.
»Men du sidder da ogsaa rigtig i Solskin«
føjede hun lidt efter til med sin muntre Stemme.
»Det er saa underligt med den Aftenrøde«
sagde den syge — »netop de røde Farver i
lange Striber saa’ jeg dernede, det var ved
Como, du véd, oppe i Serbellonihaverne, Skyerne
laa ligesom nu, saa lange, jeg længtes saa
forskrækkeligt efter dig, Bolette.«
»Aa — du lille Stakkel.«
Henning stod ved Vinduet og tegnede
Firkanter med nervøse Fingre.
»Nu skal I høre« sagde den syge muntert
og rettede sig i Puderne; men han fik ikke
fuldført Slutningen, Hosten var der igen og
knugede ham sammen.
»Det er slemt med den Hoste« fortsatte
han bagefter ligesom undskyldende, »Rejsen
har taget paa mig, der vil vist gaa baade én
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
