- Project Runeberg -  Iapetus Steenstrup i Ungdomsaarene 1813-1845 /
62

(1913) Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skottland og Færøerne 1844

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Jeg beregner nu Dagene til min Afrejse og venter, naar jeg kommer til Thorshavn,
at træffe Skibet Hektor, med hvilket vi skulle nedrejse. Det er nu otte Dage, siden
jeg forlod Følget og tog hertil, og jeg trængte i flere Henseender svært til en saadan
Adskillelse, saa træt var jeg bleven. Iøvrigt har jeg Intet at klage. Kronprinsen
har slaaet oftere paa, at vi kunne gaa over Norge hjem, det haaber jeg ogsaa bliver
Tilfældet; Hektor sætter os da lige over til den norske Kyst, og dér tage vi
Dampskibene og gaa lige hjem. Vi kunne da bedre sikre os Hjemkomsten til en bestemt
Tid« . . . Fra Thorshavn fortsætter han den 14. Juli: . . »Saalangt kom jeg, da
Færingen Johannes Pedersen, som Du kender fra Holtegaard, kom at besøge mig, og
senere andre af vore Gæster, saa det blev mig umuligt atter at komme til
Skrivebordet ; det var nemlig sidste Dag, Kronprinsen vilde være her. Stor Kur og anden
Selskabelighed bød mig være med de andre. Godt, at jeg kom saa betids; H. Kgl.
Højhed kunde ellers let rejse fra mig . . . . . Gud maa vide, naar jeg nu ser Eder.

Efter Kirken gaar H. K. H. ombord og afsejler, og Hektor, som skal føre os til
Norge eller hjem, er endnu ikke kommen. 14 Dage maa vi altsaa blive her endnu,
derom kan ingen Tvivl være, og jeg tænker ofte paa, Gud véd, hvad dette længere
Ophold kan føre for Godt med sig, saa længe man end maa længes efter sin Kone,
den velsignede Unge, den kjære Talke! Ja længes, det gør jeg, og stærkt, naar jeg
ikke er i Virksomhed, derfor er jeg ogsaa i Virksomhed saa meget muligt. Du véd,
elskede Ida! hvor gribende Interesse mit Program har for mig, hvormeget jeg haaber
af det, naar jeg kan faa det ordentligt undersøgt og bearbejdet; Du vil derfor
ogsaa se, hvor kært og vigtigt — for mig og for Eder — det er, at de 14 Dage,
hvormed vort Ophold er bleven forlænget, kunne tilbringes i Ro og efter bedste Skøn.
Gud lægge sin Velsignelse i dem, og Gud holde sin Haand over Eder, over mit Hjem,
det elskede Hjem. — Jeg véd, at Kronprinsen Intet har imod, at det koster lidt,
naar man blot studerer, og Lysten til at studere har jeg; Lejlighed finder jeg ogsaa
her saa fortrinlig, og navnlig her i mit Logis hos Landfogden [J. A. Lunddahl]. Det
bliver nok en lang Sommer for Dig, elskede Ida! men ret skulle vi ogsaa somre
sammen, naar den gode Gud om nogle Uger atter fører mig med Udbytte for
Videnskab og Liv til mit lykkelige Hjem«.

Det blev med et af den færøske Handels Skibe, at Stp. vendte tilbage. Men
Hjemrejsen skulde gaa for sig langsommere end bebudet. »Otte Dage vare vi paa
Vejen fra Thorshavn til Egersund, hvor vi gik i Land den 6. August. Siden har vi
rejst landværts og idag naaet Dampskibet [i Laurvig]. Lunding og Kloss rejse nu
fra mig hjemad; men jeg forlænger halv frivillig, halv ufrivillig mit Ophold her i
Landet, idet jeg for mine Studiers Skyld gaar til Christiania«. Stp. finder det halvt
tungt ikke at kunne følge med sine Landsmænd; »men Aarsagen er fornemmelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:50:23 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/iapetus11/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free