Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skottland og Færøerne 1844
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den, at jeg ikke kan være bekendt at lade Kronprinsens Tilbud ubenyttet, og Haab
om at vinde for mit stakkels Program«.
Efter sin Hjemkomst udtalte Stp. i en Skrivelse til Kronprinsen sin erkendtligste
Tak for Rejsen og ganske særlig for, at det var bleven ham tilladt at forlænge sit
Ophold i Norge, hvorved det blev ham muligt at orientere sig noget i de meget
interessante geognostiske Forhold, som Overgangs- og Urformationerne i Norge
frembyde, og som havde været Genstand for store Debatter mellem Geognosterne,
ligesom han fik Lejlighed til at samtale med Naturkyndige om de særlige zoologiske
Emner, hvormed han var beskæftiget. I en Audiens hos Kongen gjorde Stp. Rede
for Rejsens videnskabelige Udbytte og for de Naturalier, der vare blevne de offentlige
Museer til Del.
Som ved saa mange tidligere Lejligheder var, hvad der var tilbudt Stp., kommen
paa tværs af andre Planer og Forpligtelser, og særlig havde Rejsen standset ham i
Arbejdet paa Programmet. Naar han efter Hjemkomsten gjorde Resultatet op,
kunde han næsten være i Tvivl, om han ikke hellere vilde være bleven hjemme.
Dette var aabenbart en Misforstaaelse. Rejsen havde ladet Stp. se mange nye
Naturforhold og givet ham Lejlighed til Studier baade over levende Organismer og over
geologiske Formationer, der som sædvanlig kunde sætte hans Fantasi og Tanke i ny
Bevægelse. Med talrige Personer i de forskelligste Stillinger havde Rejsen bragt ham
i Berøring, og han havde knyttet gode Venskaber og for Videnskaben nyttige
Forbindelser med Søofficerer og Læger, med Embedsmænd paa Færøerne; han havde
sat mange i Virksomhed med at samle Erfaringer og Oplysninger og indsende
Naturalier. Her kan særlig nævnes hans Bekendtskab med Sysselmand H. Muller i
Thorshavn (senere i lang Tid Rigsdagsmand for Færøerne), der fra nu af begyndte
en omfattende Brevveksling med Stp. Allerede i April 1845 sender Stp. til Prof.
Reinhardt et Brev fra denne Sysselmand, for at han kan se, »hvor flink denne Færing
(som i enhver Henseende er en Perle) gør Rede for sig«. Nogle Maaneder senere
besøgte Sysselmand Muller Stp. i Sorø, og naar han allerede da fik mange Spørgsmaal
og Kommissioner, bleve disse ikke færre i den følgende Tid, og Mullers Meddelelser
i Breve vare lige saa talrige, som hans Sendinger vare righoldige og omfattende.
Med Kronprinsen selv var Stp. jo for saa vidt kun i mindre Grad kommen i
Forbindelse, som han var ombord paa et andet Skib, der først senere stødte til Togtet,
ligesom han ogsaa en Tid var paa en særlig Ekspedition og rejste hjem paa anden
Maade end Prins Frederik. Alligevel havde han færdedes en Del sammen med ham
og haft god Lejlighed til at lære ham at kende. Det var den første Berøring med
Prinsen, til hvem han senere, efter at han havde besteget Tronen, jævnlig kom i
nøjere Forhold paa Grund af Kongens arkæologiske Studier og Udgravninger. Stp.
havde et gunstigere Indtryk af Kongens Person end det, som oftest høres. Han og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
