Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
en følelse af, at du hverken kunde høre
eller se.»
Hendes ord og stemme lød som en
fortvilet bebreidelse, og pludselig gik det op
for Ragna, hvad der laa bag dem. Hun
bare saa paa Karen, og hendes store, mørke
øine udvidede sig i rædsel.
«Ja, det er forfærdeligt, tror du ikke,
jeg ved det? Se ikke paa mig, hører du,»
brød hun pludselig ud: «Tror du ikke, jeg
ved det? Og jeg maa bære det alene —
alene —» hun støttede armen og hodet mod
væggen. «Ikke noget, som holder igjen paa
nogen kant.»
Det blev ganske stille i værelset, Ragna
sad og saa ned, — nu gled det under hende,
gled, gled . . .
Om en stund begyndte Karen at gaa
frem og tilbage over gulvet.
«Vi snakker saa mange store ord, og
nogle af os tror, vi mener dem, om fri
kjærlighed og frihed og frihed, men naar saa
følgerne kommer, — saa er det jo skam
alligevel, — saa tør vi ikke bære dem, saa føler
vi skammen helt, helt ind i hjerteroden, —
og saa ligger de der, alle de blanke, tomme
ordene.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
