Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gildet på Solhaug. Skuespil i tre akter - Foretale til anden udgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Månedskrift for Literatur" blev jeg opmærksom på,
at gamle etatsråd Molbech i sin tid havde plejet at
betages af en svær vrede, når en ung digter udgav
en bog eller fik et skuespil opført i København.
Således, eller omtrent således, var den domstol
beskaffen, der nu i dagspressen tog sig for at stille
"Gildet på Solhaug" for kritikens skranke i
Kristiania. Den var for størstedelen sammensat af
unge mænd, der i kritisk henseende levede på lån
fra diverse kanter. Deres kritiske tanker var for
længe siden tænkte og udtalte af andre; deres
meninger var for lang tid siden formuleret andetsteds.
Lånegods var hele deres æstetiske teori; lånegods
var hele deres kritiske metode; lånegods var i et
og alt, i stort og i småt, den polemiske taktik, de
gjorde brug af. Ja, lige til sindsstemningen, så var
den lånt. Lånt, lånt var det alt sammen. Det
eneste originale ved dem var, at de evig og altid
benyttede lånegodset forkert og i utide.
At dette kollegium, hvis medlemmer kritisk
livnærede sig ved lån, troede at måtte i digterisk
henseende forudsætte noget lignende hos mig, kan ikke
forundre nogen. Et par aviser der oppe, og muligens
flere, fandt da også ganske rigtig ud, at jeg havde
lånt dette eller hint fra Henrik Hertz’s skuespil
"Svend Dyrings hus".
Denne kritiske påstand er grundløs og
uefterrettelig. Det er åbenbart benyttelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
