Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gildet på Solhaug. Skuespil i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun glemte bort både himmel og jord,
hun glemte sin gud og hvert kristent ord.
Men tæt under strande den smådreng stod;
han var tilsinde så mødig og mod;
med kvide han slog sin harpes strenge,
så vide det klang både lydt og længe.
Den jomfru liden på tjernets bund
vågned derved af sin tunge blund;
nøkken måtte slippe hende ud af sit skød;
mellem liljerne hen over vandet hun flød; -
da kendte hun igen både himmel og jord,
da fatted hun tilfulde både gud og hans ord.
GUDMUND.
Signe, min dejligste blomme!
SIGNE.
Som hun
gik også jeg i en drømmende blund;
de gådefulde ord, du ikveld har mig sagt
om kærligheds magt, har mig frydeligt vakt.
Aldrig tyktes himlen mig før så blå,
aldrig så fager den verden vide;
mig tykkes, jeg kan fuglenes røst forstå,
når jeg vandrer med dig under lide.
GUDMUND.
Så mægtig er elskov; - i menneskets bryst
vækker den tanker og længsel og lyst. -
Men kom, lad os begge til din søster gå ind.
SIGNE
(undsélig).
Vil du sige hende - ?
GUDMUND.
Alt bør hun kende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
