Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gildet på Solhaug. Skuespil i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PIGEN.
Krist fri mig, min frue, er I ståt op?
MARGIT.
Jeg er frisk og vel; du kan gå ned og sove.
Vent; sig mig, er alle gæsterne borte?
PIGEN.
Nej, ikke alle; en del bliver til udover dagen;
de sover visst allerede.
MARGIT.
Og Gudmund Alfsøn - ?
PIGEN.
Han sover nok også. (peger mod højre.) For lidt
siden gik han ind i sit kammer, der, lige over
gangen.
MARGIT.
Godt; du kan gå.
(Pigen går ud til venstre.)
(MARGIT går langsomt hen over gulvet, sætter sig ved bordet til højre
og ser ud mod det åbne vindu.)
MARGIT.
Imorgen så drager vel Gudmund herfra,
han drager vel ud i den verden vide;
jeg sidder igen med min husbond, og da -;
mig vil det gå som blomsterne små,
som den fattige urt, som det knækkede strå, -
jeg har kun at visne og lide.
(kort ophold; hun læner sig i stolen.)
Jeg hørte en gang om et blindfødt barn,
som voksede op i leg og i glæde;
moderen spandt et trolddoms-garn,
som mægtede lys over øjet at sprede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>